Fleksiba

- en historie om tilgivelse

Er det tegn på svaghed, når vi tilgiver et andet menneske? Eller betyder det, at vi giver den anden tilladelse, til at blive ved med at behandle os dårligt? Eller er tilgivelse overhovedet vigtigt, og i så fald for hvis skyld, skal vi tilgive?

Medbring kartofler

En underviser bad en dag nogle studerende om at medbringe en klar plasticpose med en lukke anordning og en pose kartofler.

Alle kartoflerne blev hældt ud på gulvet. De studerende blev bedt om at vælge en kartoffel for hver af de personer i deres liv, de af den ene eller anden grund nægtede at tilgive. Store og små kartofler skulle vælges set i forhold til graden af utilgivelighed. De skulle på hver kartoffel skrive personens navn og dato for hændelsen, og lægge den i deres medbragte plasticpose.

Da alle var færdige, havde nogle studerende rigtig mange kartofler og andre færre, men alle havde de kartofler i en pose af forskellig vægt foran sig.

De blev nu bedt om i en uge, at bære rundt med posen af kartofler i alle deres daglige gøremål, uanset hvor de var henne. Når de cyklede, kørte bil, arbejdede, handlede ind, havde gæster, var på besøg, eller hvad de nu foretog sig. Om natten skulle den endda dele hovedpude med dem. De måtte ikke på noget tidspunkt være uden posen med kartofler.

Husk ikke at glemme

Det blev en uforglemmelig uge med et stort besvær omkring blandt andet

• at huske posen med kartofler
• at blive set mærkeligt på af andre, når posen med kartofler var med på steder, hvor kartofler ikke almindeligvis hørte hjemme
• hele tiden at huske på, ikke at glemme posen med kartofler på mærkværdige steder

Helt slemt blev det efterhånden, som kartoflerne begyndte at rådne og lugte grimt. Efter denne oplevelse var det tydeligt for dem alle, hvor besværligt vi gør vores liv, når vi holder fast i fortidige erindringer og ikke vil tilgive.

Gammelt nag

Slæber vi rundt på en bagage af gammelt nag, bliver vi sure og bitre. Når vi nægter at tilgive, må vi hele tiden have vores opmærksomhed på det, for ikke at glemme det. Vi sidder derfor ubehjælpeligt fast i magtesløshed og rollen som ofre.

Det at tilgive et andet menneske er ikke for den andens skyld. Når vi tilgiver, frigiver vi en masse energi. En byrde bliver løftet af vores skuldre med en ubeskrivelig lettelse til følge. Vi lukker lyset ind i alle vores celler.

Endvidere behøver vi ikke at genoptage forholdet bagefter, ja faktisk behøver vi ikke engang fortælle den anden person, at vi har tilgivet ham eller hende. Tilgivelse sætter dig fri, så tilgiv for din egen skyld.

Er der nogen, du vil få glæde af at tilgive i dag?